Opslag

Viser opslag fra marts, 2025

Over Stok og Sten

Billede
Lørdag d. 1. marts var min kæreste og jeg på tur på Over stok og sten i Aabenraa. Selve turen gik super godt, og var tilpas kuperet. Vi valgte at gå en halv marathon, da jeg jo snart skal afsted. Jeg forsøgte at pakke min taske med, det jeg har tænkt mig at tage med på min tur, så jeg fik noget træning i at gå med noget vægt i min rygsæk. Det gik overraskende godt.  Jeg havde dog glemt at få min kasket med, så solen og den kolde luft ramte mig lige i hovedet. Og kombineret med, at jeg ikke følte at jeg skulle have væske, ramt et kæmpe migræne anfald mig, da vi kom i mål. Så det betød, at resten af dagen og aftenen tilbragte jeg i sengen i mørke bag nedrullede gardiner. Så jeg kan ikke lade være med at bekymre mig lidt, om jeg nu også bliver ramt på min tur. Men mon ikke det bare var en engangsforestilling - det håber jeg i hvert fald. Jeg har købt et drikkesystem, som passer til min rygsæk i håb om, at jeg husker at drikke rigeligt med vand.